Tænker du over, hvordan du trækker vejret?
Hvordan trækker man egentlig vejret bedst? Og er du klar over, hvilke gaver der er i at trække vejret godt og nærende. Læs med her for at opdage, hvor vigtigt et godt åndedræt er og hvilke skjulte gaver, der ligger i at trække vejret på en sund og god måde.
Vi er vant til at tale om sundhed som noget, der har med kost, motion og sunde vaner at gøre. Vi ved godt, at det, vi indtager, har en effekt på kroppen. Hvor meget, vi bevæger os, har også. Vi skal helst også sove godt. Men så godt som ingen i det etablerede sundhedssystem taler om vigtigheden af, hvordan vi trækker vejret. Og det er en skam. For vejrtrækningen er en overset superkraft, der har indflydelse på både dit mentale og fysiske velbefindende!
Kort fortalt sker det gode åndedræt gennem næsen. Det gode åndedræt har fokus på både ind- og udånding og hver varer cirka 5,5 sekunder – hvilket svarer til cirka 5,5 åndedrag i minuttet. Åndedrættet når helt ned i bunden af lungerne, sådan at maven udvider sig på indåndingen og falder tilbage på udåndingen (Kilde: Nestor).
I det følgende vil jeg fokusere på de mentale aspekter af åndedrættet, men se nederst i artiklen for en boganbefaling, hvor forfatteren har både mentale og fysiske vinkler med.
Mange af os kender det fra vores dagligdag, at vi pludselig opdager, at vi er kommet til næsten at holde vejret, måske fordi vi har haft for travlt eller fordi noget er gået os på. Vi kender det også fra sproget; Når noget har været lidt for spændende: ”Da holdt jeg lige vejret”, efter man har været for hårdt spændt for i en periode: ”Så kunne jeg endelig puste ud” eller når en livssituation klemmer os: ”Jeg føler ikke, jeg kan trække vejret” eller ”Jeg er ved at blive kvalt i det her”. Under den seneste valgkamp bad Clement Kjersgård en Venstre-politiker i Debatten om at trække vejret ”Heeeelt ned i maven” under en ophedet debat. Og åndedrættet lyver ikke. Hvor hurtigt eller langsomt vi trækker vejret og hvor dybt eller overfladisk siger en hel masse om vores mentale tilstand.
I terapien er åndedrættet en kærlig ”sladrehank”. Når jeg guider en klient ned i kroppen for at mærke, hvordan det står til dernede, besøger vi som oftest også åndedrættet for at opdage, hvordan det står til lige her og nu. Når noget ”sidder i klemme” i vores system – altså noget vi har brug for at få sagt højt, bearbejdet, mærket – så kan det spores i åndedrættet, som også kan virke klemt. Nogle gange kan det endda føles som om noget decideret sidder i vejen for at man kan trække vejret dybt ned.
I terapien har jeg oftest fokus på både krop og hoved. I kroppen bor følelserne, mønstrene, alt det ubevidste og uforløste. I hovedet bor det rationelle og det fornuftige. Og broen mellem de to er åndedrættet. Et eksempel på det kan være en person, der lider af angst. Vedkommende ved med hovedet godt, at det ikke er farligt at tage i storcentret for at handle, men kroppen giver masser af tegn på, at der er fare på færde bare vedkommende tænker på at bevæge sig i nærheden af centret. Der kan opstå hjertebanken, svimmelhed, knugen i brystet og mange andre fysiske symptomer.
Og det, der ofte kan ske ved et angstanfald er, at man kommer ind i en negativ spiral, hvor man oplever ubehagelige fysiske symptomer, bliver forskrækket og bange og dermed får endnu flere kropslige symptomer og så bliver man endnu mere bange og så er spiralen i gang.
Og det er så her, at åndedrættet kommer ind som et kærkomment redskab til at bryde den onde cirkel. Når man mærker, at de fysiske symptomer er på vej, så er fokus på åndedrættet noget af det bedste, man kan gøre for dig selv. Og fokus på at trække vejret på en rolig(ere) måde, vel at mærke. Jo dybere og jo langsommere, man kan trække vejret når kroppen er i alarmberedskab, jo mere signal sender man til sit system om, at der ikke er grund til panik.
Forestil dig, at hjernen scanner kroppen for at opdage, hvordan tilstanden er lige nu. Den finder: Hjertebanken, svedige håndflader, snurren i benene OG et overfladisk og meget hurtigt åndedræt. Det lyder som grobund for et panikanfald! Men jo mere dybt og langsomt, åndedrættet her kan være, jo mere kan hjernen slappe af og undgå at skabe mere panik i kroppen end der i forvejen er til stede.
Ligeledes ved stresstilstande i kroppen er åndedrættet vores ven. Man kan ikke stresse eller arbejde sig ud af stress. I stedet kalder en stressreaktion på ro, hvile og at kroppen kommer ned i gear – og at vi igen begynder at trække vejret og får ilt nok rundt i systemet, så kroppens naturlige helingsprocesser kan få lov at træde i kraft.
Jeg kan rigtigt godt lide billedet af, at åndedrættet både skal nære os og udskille det, vi ikke længere skal bruge – præcis som kroppen også gør det via tarmsystemet og i nyrerne, hvor blodet renses for affaldsstoffer. På indåndingen trækker vi frisk og nærende energi ind i systemet – og på udåndingen giver vi slip på alt det, vi ikke længere skal bruge. Vi kan endda bruge billedet som en meditation, hvor vi sætter os et behageligt sted og holder fokus på de to bevægelser og forestiller os, at indåndingen fylder os ud og rummer alt det, vi har brug for for at trives. På udåndingen sørger vi for at tømme lungerne, så vi kommer alt med alt det, der ikke længere tjener os.
Åndedrættet er altid til stede og er derfor et naturligt fokuspunkt, som vi i løbet af dagen og gennem alle situationer – svære som lette – kan kontakte og bruge som vejviser for, hvordan vi har det lige nu og om der er noget vi har glemt i forbifarten, for eksempel at holde pauser. Vores åndedræt indvirker på vores nervesystem og ved lange, dybe og rolige åndedrag kan vi skabe ro i kroppen og dermed i nervesystemet. Det er vigtigt, fordi et overaktivt nervesystem i længden kan føre til stressbelastninger, angst og andre psykiske ubalancer og ligeledes kan hæmme kroppens naturlige heling, der først går i gang når det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret når vi hviler og kobler af.
Så ikke nok med, at åndedrættet kan gøre underværker for vores fysiske tilstand; det kan i den grad og hjælpe os med at regulere vores mentale tilstand. Den kan til en start vise os, hvordan det står til på vores inderside lige nu og med et bevidst fokus på åndedrættet kan vi aktivere vores livsnødvendige parasympatiske nervesystem.
Hvis du ønsker at dykke mere ned i emnet kan jeg klart anbefale James Nestors bog ”Breath” med undertitlen ”En opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret.” Den er informativ og humoristisk og bygger på adskillige års forskning i det gode åndedræt – og hvad der sker med kroppen, når man ikke trækker vejret på en god måde.
På DR TV ligger desuden en dokumentar, der hedder ”Træk vejret”, der viser hvordan åndedrætstræning kan forbedre vores immunforsvar og styrke kroppen.
